Find hundefoder i høj kvalitet til gode priser

 

 

Er du på udkig efter hundefoder, der giver din hund alle de næringsstoffer, den har behov for? Hos Land & Fritid finder du et bredt udvalg af hundefoder til både den voksne hund, den ældre hund og hvalpen. På vores hjemmeside finder du både premium-produkter og prisvenlige alternativer - alt sammen af højeste kvalitet.

 

 

Hundefoder til alle hunde og alle budgetter

Når du skal vælge hundefoder, er det vigtigt at undersøge, om produktet indeholder tilstrækkeligt med energi fra blandt andet fedt og protein til at dække din hunds behov. Mængden af protein skal ligge på omkring 20 procent og fedt på omkring 10 procent til en normalvægtig voksen hund.

 

For mange hundeejere kan det være en jungle at finde rundt i de forskellige varianter af hundefoder. Som hovedregel er det bedste hundefoder det, der er tilpasset hundens race, størrelse, aktivitetsniveau og alder. Hos Land & Fritid kan du købe hundefoder, der passer til netop din hund - og så tilmed i flere prisklasser.

 

I vores sortiment finder premium-produkter fra kendte mærker som Royal Canin, Hill's Science Plan og Isegrim, men også mere prisvenlige alternativer fra blandt andet Land & Fritids egen produktion. Udforsk for eksempel Sund & Sund Premium, der er hundefoder af høj kvalitet til gode priser. Gårdhund er ligeledes et foder fra Land & Fritid, som du kan købe her på siden. Det er kvalitetsfoder til en overkommelig pris, og så indeholder produkterne hverken GMO eller farvestoffer.

 

 

Hvilket hundefoder skal din hund have?

Der findes flere typer hundefoder på markedet. Du kan som hundeejer vælge mellem alt fra både vådfoder og tørfoder til kornfrit foder. Når du skal finde hundefoder, er det vigtigt, at produktet har den rigtige sammensætning, og at det stemmer overens med blandt andet din hunds størrelse, alder, vægt og eventuelle helbredsproblemer. Indholdet i hundefoderet har derfor stor betydning for din hunds sundhed og livskvalitet.

 

Store hunderacer skal selvfølgelig have større portioner end de små, men måske ikke nær så meget, som man skulle tro. De større hunderacer vil nemlig typisk have behov for et mindre energiindtag sammenlignet med de små hunderacer. Små hunde har altså brug for flere kalorier pr. kilo kropsvægt end de store hunde, men det specifikke behov afhænger selvfølgelig af den individuelle hund.

 

Hvis du har en stor hund, skal du desuden være opmærksom på, at de større racer kan være mere tilbøjelige til at udvikle ledproblemer. Det er derfor vigtigt, at dens hundefoder blandt andet indeholder glukosamin, der er med til at understøtte dens led.

 

 

Hundefoder til ældre hunde

I takt med at din hund bliver ældre, ændrer dens behov sig. Ældre hunde er typisk mindre aktive og kan lettere blive påvirket af stress og infektioner. Derfor skal hundefoder til ældre hunde leve op til nogle andre krav end det til den voksne hund eller hvalpen. Da alt som regel foregår i et lavere tempo hos seniorhunde, vil de naturligt have brug for færre kalorier. Dette tages der hensyn til i foderblandinger til den ældre hund.

 

 

Få hjælp til at vælge det rigtige hundefoder

Har du behov for hjælp til at vælge det rigtige hundefoder? Hos Land & Fritid står vi altid klar til at rådgive dig på bedste vis. Hvis du besøger din lokale Land & Fritid, vil du blive taget godt imod af vores dygtige medarbejdere, der hellere end gerne vil svare på dine spørgsmål angående hundefoder. Du har også mulighed for at kontakte Land & Fritids dyrlæge, der kan give dig kyndig vejledning i alt fra din hunds kost til pleje og trivsel.