Få hegnspæle og andre artikler til indhegning

Skal du lave en indhegning til dine heste eller andre dyr? Så kan du få trykimprægnerede hegnspæle samt andre uundværlige artikler hos Land & Fritid. Med vores produkter kan du sørge for at lave et passende indhegnet område, hvor dine dyr kan gå i ro og mag.

 

 

Vælg hegnspæle og meget andet til dyrehegn
Hos Land & Fritid kan du finde et bredt udvalg af pæle til hegn samt andre nødvendige artikler til at bygge og vedligeholde dyrehegn. Vi tilbyder eksempelvis både træpæle og tentorpæle, så du kan vælge den variant, du foretrækker til dit hegn. Derudover har vi også:

 

  • Hegnstråd

  • Isolatorer

  • Gummihammer

  • Pælehammer

 

Land & Fritid har altså alt det nødvendige for at opsætte et effektivt dyrehegn. Hegnstråde bruges for eksempel, hvis du skal lave et elhegn. Her vil trådene lede strømmen og give dyrene et let og ufarligt stød, hvis de rører ved det. Og hvis du ønsker et elhegn, så får du også brug for isolatorer. Disse holder hegnet og sørger for, at strømmen ikke udledes til jorden.

 

En gummihammer og en pælehammer hjælper derimod med en let opsætning af hegnet. Gummihammeren er ideel til mere følsomme komponenter, da den ikke beskadiger disse. Pælehammeren er utroligt nem til opsætning af hegnspælene på grund af de to håndtag på hver side. Med hegnsartikler fra Land & Fritid kan du opnå en holdbar og pålidelig konstruktion, der holder i mange år.

 

Hvordan laver jeg den bedste type indhegning til heste?
Indhegningen kommer an på, hvilke heste du har, men hvis du har store heste, kan det anbefales, at du bruger tre tråde eller reb i højderne 50, 95 og 140 centimeter. Med mindre heste passer det med en højde på henholdsvis 45, 75 og 120 centimeter.

 

Det er vigtigt at være omhyggelig og lave det hegn, der passer bedst til dine heste. Mangelfuld indhegning kan nemlig føre til uheld. Udover højden bør du altså overveje hegnets styrke og tydelighed samt faktorer, som:

 

  • Markens størrelse

  • Antallet af heste

  • Afstand til befærdede veje

  • Adgang til vand

Hvis du har brug for vejledning angående opsætning af indhegning, det ideelle valg af stolper til hegnet eller noget helt tredje, så er vores dygtige personale altid parat til at vejlede dig og hjælpe dig med at finde de rette produkter.

 

Du kan enten besøge en af vores butikker eller udforske vores online sortiment for at finde pælene samt alt det, du har brug for til at bygge et holdbart og pålideligt dyrehegn. Vi er her for at hjælpe dig med at skabe et trygt og sikkert område til dine dyr.