Giv din have god næring med gødning

Vil du gerne have en frodig og flot have, hvor der er gode forudsætninger for sunde og smukke planter og afgrøder? Så kan du udforske vores udvalg af gødning hos Land & Fritid. Her har vi alt fra blomstergødning til kalk, som er optimalt at bruge til græsplænen.

 

 

Sådan vælger du den rette gødning til formålet

Der findes flere typer af gødning, som hver især har gode fordele. Organisk gødning er det naturlige valg, men med kunstgødning sikrer du, at planterne får de rette næringsstoffer. Derudover er granuleret gødning ideelt, hvis du vander ofte, hvorimod flydende gødning er let at dosere, så du ikke overgøder afgrøderne.

 

Valget af gødning kommer altså helt an på din have, behov og præferencer. Der er eksempelvis forskel på, om du skal gøde dine bede fyldt med flotte blomster, eller du ønsker at gøde din køkkenhave med grøntsager og frugt. Hos Land & Fritid har vi heldigvis gødning til alt fra køkkenhaven til græsplænen, så du kan sørge for, at dine udeområder får de mest optimale forhold.

 

 

Fordele ved uorganisk gødning

Kunstgødning kaldes også for uorganisk gødning eller NPK-gødning, og denne variant er kemisk fremstillet. Gødningen består af kvælstof med symbolet N, fosfor med symbolet P og kalium med symbolet K. Deraf stammer navnet NPK-gødning.

 

Fordelen ved uorganisk gødning eller kunstgødning er, at du ved lige præcis, hvad du giver dine blomster, planter og andre afgrøder. På grund af kunstgødningens kontrollerede indhold kender du nemlig til det specifikke ernæringsmæssige indhold og forhold. Dermed bliver det let for dig at dosere den rette mængde gødning fyldt med essentielle næringsstoffer.

 

Kunstgødning er især en fordel, hvis du for nyligt er begyndt at anvende gødning til dine afgrøder, da gødningens høje niveauer af kontrol gør det lettere for begyndere at give den rette mængde gødning. Derudover er du sikker på, at gødningen er af den rette kvalitet, og at dine planter får alle nødvendige næringsstoffer.

 

 

Fordele ved naturgødning

Hvis du vil undgå kunstgødning, så kan du naturligvis også finde organisk gødning eller naturgødning hos Land & Fritid. Den organiske gødning giver planterne naturlige næringsstoffer gennem materialer fra levende organismer, og derfor er det oplagt at bruge, hvis du ønsker økologisk dyrkning af spiselige afgrøder i din have.

 

Naturgødning kan give dig den fordel, at du får et bedre slutprodukt. Når du gøder, kan du nemlig ikke undgå, at det har en effekt på slutproduktet, og med syntetisk gødning er det ikke muligt at fjerne alle rester af “kontaminering”. Dette er ikke i lige så høj grad et problem med organisk gødning, da dette ikke indeholder kemiske stoffer.

 

Derudover frigiver organisk gødning næringsstoffer langsommere, og derfor vil det blive vanskeligere for dig at overgøde din afgrøder. Naturgødningen efterlader heller ikke surhed og salte, hvilket vil forbedre jordens generelle sundhed.

 

 

Flydende gødning eller granuleret gødning?

Når du har valgt mellem naturgødning og kunstgødning, så skal du også tage stilling til, om du foretrækker flydende gødning eller granuleret gødning. Når du spreder granuleret gødning, vil det først blive opløst af regn eller ved vanding. Derfor kan denne form for gødning altså være en fordel, hvis du vander regelmæssigt.

 

Med flydende gødning kan du opnå en mere præcis gødning, og dermed undgår du også unødvendig forurening. Denne variant gør det nemlig nemt for dig at dosere den rette mængde til dine planter.

 

 

Hold dine bede smukke med blomstergødning

Er du en af dem, der har en frodig og farverig have fyldt med blomsterbede? Så ønsker du muligvis at finde en god blomstergødning, som kan hjælpe dig med at bevare den grønne idyl. Med den rette gødning kan du sikre, at dine planter får en smuk blomstring og energi til hele sommeren.

 

Der findes som bekendt et hav af forskellige blomster, og derfor skal du gerne sætte dig ind i dine planters specifikke behov. Din rododendron har eksempelvis rigtig godt af at få gødning i foråret omkring marts eller april. Derimod er det en god ide at gøde dine roser i maj, og du bør absolut ikke gøde dem senere end august. Jo mere du ved om dine planters behov, jo nemmere kan du finde den mest optimale type gødning.

 

 

Hvornår er det bedst at give gødning?

Når du vil tilføre jorden næringsstoffer med gødning, så er det en god ide at starte med at gøde i marts eller april. I denne periode er planterne ved at forberede sig på at sætte skud og blomster, og her har de brug for næringen.

 

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke giver jorden for meget gødning. Så risikerer du nemlig, at planterne ikke kan optage alle næringsstofferne, og så vil den overskydende gødning ryge i vores grundvand og vandmiljø. I stedet bør du gøde ofte i små mængder, så du undgår spild.

 

Fra omkring september skal dine afgrøder og blomster have en pause fra gødningen. Her skal planterne nemlig til at forberede sig til vinter og frost, så de ikke tager skade i disse måneder. Derfor skal de ikke have ekstra næring til at vokse i denne periode.

 

 

Anvend kalk til din jord

Ønsker du en grøn og sund græsplæne? Hos Land & Fritid kan du finde kalk til din græsplæne, så du kan få et sundere rodnet og en god jordstruktur. Kalken kan nemlig hæve jordens reaktionstal, også kaldet pH-værdi, så græssets værdi kommer til at ligge på det helt rigtige niveau for ideel vækst og sundhed.

 

En pH-værdi på mellem seks og syv er det mest optimale for græs. Hvis værdien ligger for lavt eller højt, vil græsset have svært ved at optage de nødvendige næringsstoffer. Det kan eksempelvis svække væksten, og så får mos gode betingelser for at overtage din græsplæne.

 

Kalk gør også jorden i din have mere porøs, hvilket skaber god plads til luft i jorden. Det bidrager blandt andet til stærkere og sundere græsrødder, og en sund rodvækst gør, at toppen af græsset også har det godt. Derudover vil regnvand også nemmere kunne trænge ned i jorden, når den har en mere åben struktur.

 

Hvis du vil være helt sikker på at få et godt resultat, så kan du med fordel foretage en jordprøve og finde frem til jordens pH-værdi. Den kan hurtigt fortælle dig, om din plæne mangler kalk eller andre næringsstoffer, og så kan du nemt sætte ind med den rigtige gødning og se fremskridt i din have.

 

 

Hvornår skal jeg kalke?

Når du anvender kalk, så vil du langsomt kunne se en effekt. Kalk ligger nemlig i overfladen, og så vil det stille og roligt trænge ned igennem jorden. Før kalken opløses og trænger ned, hvor det gavner, så skal der en del regnvand til. Af den grund er det en god ide, hvis du lægger kalk ud i foråret eller under vækstsæsonen. Du kan også vælge at kalke til efteråret, så nedbøren i løbet af vinteren kan opløse kalken. På den måde er jorden klar til foråret, når græsset begynder at gro igen.