Skab en smuk have med blomsterfrø
Hos Land & Fritid kan du opleve et hav af blomsterfrø, som du kan bruge til at skabe smukke og farverige områder i din have. Vi tilbyder alt fra spiselige blomster til en skøn margueritblanding. Så se udvalget her, og få den frodige have, du drømmer om.
Skab et vildt hjørne i haven med blomsterfrø
Et vildt hjørne i haven kan tilføje en smuk og naturlig dimension til dine udearealer samtidig med, at det giver et godt levested for mange insekter og vilde dyr. Med Land & Fritids sortiment af blomsterfrø kan du skabe netop dette. Når planterne er blevet store og flotte, vil de blandt andet tiltrække bestøvere, som bier, der spiller en vigtig rolle i pollineringen af planter.
Der findes en række forskellige blomsterfrø, der er perfekte til at skabe et naturligt hjørne i haven, der mere eller mindre kan passe sig selv. Det gælder blandt andet valmuer, kornblomster, solsikker og andre vilde og smukke blomster. Disse frø kan plantes i bed, som du har afsat til et vildt hjørne i haven eller i andre områder, hvor du ønsker at tilføje lidt naturlig skønhed. Så vælg en smuk blanding hos Land & Fritid, og nyd dine nye blomster meget snart.
Hvornår skal jeg så blomsterfrø?
Det danske forår kan arte sig forskelligt fra år til år, så derfor kan det være svært at sige nøjagtigt, hvilken måned der er bedst til at så blomsterfrø. Derfor bør du kigge på temperaturen i stedet. Når jordtemperaturen er på omkring 10-12 grader, kan du så dine blomsterfrø.
Generelt kan du så blomsterfrø i løbet af foråret og sommeren i Danmark. Det er vigtigt at vente på, at jorden er varm nok til at fremme spiring, og at der ikke er nogen risiko for frostskader. Nogle blomsterfrø kan dog også plantes om efteråret og vil overvintre for at spire tidligt om foråret. Dette er typisk for flerårige blomster og stauder, der har brug for mere tid til at etablere sig og danne en stærk rodstruktur.
Inden og efter såning
Inden du sår blomsterfrø, er det en god ide at forberede jorden ved at løsne den og fjerne ukrudt. Du kan også tilføje gødning eller kompost for at give planterne en sund start med en masse næring. Det er dog vigtigt at følge instruktionerne på pakken, da nogle frø kræver særlige forhold, såsom lys eller mørke, for at spire.
Når du har sået dine blomsterfrø, er det vigtigt, at du vander jævnligt, så jorden holdes fugtig, indtil frøene har fået lov at spire og fået godt fat i jorden. På den måde vil du opnå de bedste resultater med dine nye blomsterfrø.
Vælg forskellige blomsterfrø til dine grønne områder
Hos Land & Fritid kan du vælge mellem flere blomsterblandinger, som byder på både etårige og flerårige blomster. Blandt vores udvalg af blomsterfrø finder du både spiselige blomster, blandinger der tiltrækker sommerfugle, margueritblandinger samt meget mere. Du kan altså finde lige dét, du står og mangler for at fuldende din have med vilde blomster.