Undgå frugtorm i dine frugttræer
Er du ikke alene om at ville nyde dine frugttræer i haven? Hvis du har problemer med frugtorm, så kan du heldigvis finde gode tiltag mod skadedyr, som ikke involverer gift. Brug eksempelvis en viklerfælde, som forebygger orme i dine æbler, pærer og meget andet.
Hvad er frugtorm?
Frugtorme er skadedyr, som lever af nektar fra de blomster, planterne sætter i det tidlige vækststadie, før der kommer grøntsager og frugter. Disse orme kaldes viklere. En vikler ligner lidt en natsværmer eller en sommerfugl, men når dyret er i larvestadiet, kan det genere en hel del i dine frugttræer.
Der findes flere forskellige slags viklere, som elsker at hygge sig i alt fra blommer til ærter. Dyrene kaldes viklere, fordi de spinder plantens blade sammen. De skader viklere laver kommer dog meget an på den specifikke art, og faktisk er det viklerens larver, der spiser af din frugt og grøntsager. Bladviklere spiser for eksempel knopper, blomster og blade på planter og træer, hvorimod andre viklere, som æblevikleren og ærtevikleren, borer sig ind i frugten.
Undgå orm i din frugt fra haven
Viklerlarverne er populær føde blandt flere dyr. Og hvis du sørger for at have forskellige planter og miljøer i din have, så kan du i høj grad fremme tilstedeværelsen af de nyttedyr, der spiser larverne. Derudover er især fugle, som mejser, glade for larverne.
Derudover kan du også gøre brug af en viklerfælde, som du blandt andet kan hænge i æbletræet, mens det blomstrer. Dette alternativ er helt uden brug af gift, og det fungerer således, at fælden udgiver et duftstof, som lokker viklerne derhen. Herefter vil viklerne sidde fast på den klisterplade, der er i fælden. Fælden fjerner altså ikke larverne, som i princippet forårsager skaden i dine frugter, men du kan bruge produktet til at forebygge problemet. Derudover bliver det også tydeligt for dig, om dine planter er ramt af frugtorm eller ej.
Det er vigtigt, at fælden bliver sat op, inden vikleren lægger sine æg, for at få det meste ud af produktet. Derfor er det optimalt at bruge fælden fra marts eller april til omkring august og september.