Rottefælder og musefælder
Døjer du med rotter eller mus? Disse skadedyr kan forårsage betydelige skader og sprede sygdomme, og det er derfor vigtigt at komme dem til livs. Hos Land & Fritid finder du alt til effektiv bekæmpelse af de ubudne gæster, herunder rottefælder og musefælder.
Find rottefælder og musefælder hos Land & Fritid
Gå på opdagelse i vores omfattende udvalg af klassiske smækfælder, effektive elektriske rottefælder, lokkemad og gift. Bekæmp rotter og mus på en effektiv måde med de rigtige værktøjer og midler fra Land & Fritid.
Hvordan virker en rottefælde?
En rottefælde fungerer ved at tiltrække rotter med lokkemad. Når rotten aktiverer fælden, udløses mekanismen, hvilket kan være et kraftigt elektrisk stød eller en slagmekanisme, der hurtigt og humant afliver rotten.
Sådan kender du forskel på rotter og mus
Det er afgørende at fastslå, om det er rotter eller mus, du har med at gøre for at kunne bekæmpe korrekt. Begge gnavere er sky og hurtige, men efterlader dog tydelige spor, som kan hjælpe dig med at identificere dem.
Ekskrementer: Mus spreder deres ekskrementer langs deres transportruter, mens rotter samler deres på bestemte steder. Rotteekskrementer er generelt større og mere omfattende på grund af deres større madindtag.
Gnavemærker: Rotters gnavemærker er dobbelt så store som musenes, da rotter har større tænder. Husk, at både mus og rotter har brug for at slibe deres tænder, så du kan finde gnavemærker mange forskellige steder.
Fodaftryk: Husmus og skovmus har fodaftryk, der er omtrent samme størrelse som deres ekskrementer, mens rotters fodaftryk er større.
Vælg den rette fælde til at bekæmpe rotter eller mus
Når rotten gør sit indtog, er det vigtigt at fange rotten hurtigst muligt for at undgå yderligere skader og spredning. Valget af den rette fælde afhænger af flere faktorer. Rotter er ofte mere forsigtige og skeptiske over for nye fødekilder, hvilket gør det sværere at fange dem i fælder. Det er derfor vigtigt at placere fælden og lokkemaden strategisk, typisk mellem rotternes bolig og deres fødekilde.
Lokkemaden kan variere, men generelt fungerer jordnøddesmør, nødder eller bacon godt for både rotter og mus. Dog kan der være kræsne gnavere, hvorfor det kan være nødvendigt med specialtilpasset lokkemad.
Når det kommer til selve fælden, er det vigtigt at huske på, at musefælder ofte er for små til at aflive rotter på en human måde. En elektrisk rottefælde kan være et godt valg, da den leverer et kraftigt elektrisk stød, der hurtigt og effektivt kan aflive rotten. Skal du bekæmpe mus, kan du for eksempel overveje, om du vil have levende fangst, klassiske smækfælder eller musegift.
Find alt til effektiv bekæmpelse af skadedyr hos Land & Fritid
Hos Land & Fritid finder du alt til effektiv skadedyrsbekæmpelse. Vores sortiment inkluderer blandt andet bekæmpelsesmidler til insekter, myrer og snegle, samt udstyr som muldvarpesakse og skræmmefugle. Gå på opdagelse i vores udvalg, og bliv hurtigt fri for skadedyr.